Tre ting, jeg vil gøre i efteråret

ting jeg vil lave i efteråret

Jeg elsker efterår. Jeg elsker farverne og temperaturen, jeg elsker, at der pludselig er bid i luften, og at vinden rusker, og at regnen renser. Jeg elsker grå eftermiddage med stearinlys, te og læsning, og jeg elsker efterårssolen, der får verden til at ligne et maleri i brunorange toner.

Jeg. Elsker. Efterår.

Sommeren har været så lang, at jeg lidt havde glemt, at efteråret var på vej, men søde og dygtige Kristina Ricken mindede mig forleden om det, og da jeg trillede med barnevognen i morges, var der for første gang en smule bid i luften. Kristina er vist lige så begejstret for sæsonskiftet, som jeg er, og jeg tyvstjæler nu hendes idé og laver en efterårsliste.

Tre ting, jeg vil gøre i efteråret

1. Jeg vil besøge min far på kirkegården

Jeg vil gå en tur med barnevognen og min kæreste under armen en dag, hvor man kan se vores ånde i den bragende efterårssol. Min far ligger på den fineste fine kirkegård, som her i sommerperioden nærmest har været en grøn oase, skærmet af fra uro og larm, selv om den ligger midt i byen. Jeg glæder mig helt vildt til, at træerne for alvor skifter farve, og det i stedet bliver en orange oase. Gåturen derop på cirka fire kilometer er en af byens pæneste, og jeg tror kun, at turen gennem skoven bliver pænere, når den akkompagneres af efterårssol og -farver. Min kæreste har ikke været med deroppe siden urnenedsættelsen, så vi skal af sted alle sammen. Dét vil jeg gøre i efteråret.

2. Jeg vil hænge en plakat op helt uden hjælp

Jeg har aldrig været særlig handy, og jeg har heller aldrig rigtig lært at blive det, fordi min far altid bare gjorde det for mig. Jeg tror ikke, at vi har sat noget som helst op selv herhjemme. Hylder, billeder, lamper, det er alt sammen min far, og da vi skulle have pusleplads og uroer hængt op, var han blevet for syg, og så ringede vi til min svigerfar i stedet. Til B’s navnefest gav vi ham en plakat med stjernehimlen, da han blev født (ikke reklamelink, bare en kæmpe anbefaling), og nu skal den hænges op. Og jeg vil gøre det selv. Jeg vil lære at bore et hul og bruge rawplugs og hænge noget lige, for jeg kan ikke længere ringe til min far, og jeg føler mig helt fortabt. Jeg vil selv. Jeg kan selv. Og jeg vil ikke være nødt til at ringe til svigerfar resten af hans liv.

3. Jeg vil invitere familien til simremad og rødvin

Bedstefar, fastre, farmor, mormor, oldemor og onkel. B’s, altså. De skal alle sammen herhjem, og vi skal spise mad, der har stået og fået lejligheden til at dufte i timevis, og vi skal drikke god rødvin, som jeg får B’s ene æresonkel til at finde for mig, og vi skal grine og snakke og sidde tæt, for lejligheden er lille, og det skal overhovedet ikke være overdådigt eller formelt, det skal bare være. For det skal man huske. At være. Sammen, mens man kan.

***

Du kan følge bloggen på bloglovin’, og du kan følge mit hverdagsliv på Instagram.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s